Vi har samlet 181 bomber jakker fra 2 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-70%
-70%
-70%
-50%
-50%
-50%
-70%
-70%
-70%
-50% Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 2 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Bomberjakken er en af de få jakketyper, der har overlevet fem-seks årtier i tøjbranchen uden at ændre sig ret meget. Snittet er kort, ribkanten sidder i krave, ærmer og linning, og lynlåsen går hele vejen op. Det gør den nem at genkende — og svær at vælge imellem, fordi to jakker, der ligner hinanden på et produktbillede, kan være vidt forskellige i stof, foer og pasform.
Forskellen ligger sjældent i designet. Den ligger i, hvad jakken er lavet af, hvor varm den er, og om snittet passer til din krop. Her er de spørgsmål, der er værd at stille, før du bestemmer dig.
Bomberjakken stammer fra militære flyverjakker. De tidlige modeller var i læder og skulle holde besætningen varm i uopvarmede fly. Senere kom nylonjakkerne, hvor MA-1 er den model, de fleste bomber jakker i dag er en efterkommer af — kort i livet, med rib i kanterne og et snit, der ikke sætter sig fast i et cockpit.
Et detaljepunkt, der går igen: mange klassiske MA-1-jakker er vendbare med et orange inderfoer, der kunne vendes udad som nødsignal, hvis piloten måtte nødlande. Det er derfor, du stadig ser orange foer i moderne bomberjakker — det er et arvestykke fra funktionen, ikke en modefarve nogen fandt på.
I dag er flyverjakken først og fremmest mode. Producenter som Alpha Industries laver stadig jakker tæt på de militære forlæg, mens de fleste mærker bruger snittet frit og bygger videre på det.
Tre ting definerer en bomber jakke. Ribkanten i linning og ærmer, der slutter tæt og holder varmen inde. Det korte snit, der stopper omkring hoftebenet i stedet for at fortsætte ned over ballerne. Og lynlåsen fortil, ofte med en blød, lav krave uden reverser.
Er en af de tre ting væk, er det som regel ikke en bomberjakke længere, men noget andet — en coach jacket, en harringtonjakke eller en let overshirt. Det er værd at vide, når du sammenligner, for mange jakker markedsføres som bombere uden at være det.
Kategorien rummer mere, end de fleste tror, og typerne løser forskellige opgaver:
Skal jakken bruges hele foråret og efteråret, er nylonbomberen næsten altid det rigtige svar. Skal den bruges til et bestemt formål — en fest, en kold vinter — kigger du mod de andre.
Nylon er standarden af en grund. Det er stærkt i forhold til vægten, vindtæt, tørrer hurtigt og tåler at blive proppet i en taske. Polyester bruges bredt i de billigere bomberjakker og ligner nylon på afstand, men er typisk mindre slidstærkt og kan føles mere plastagtigt at røre ved.
Uld giver varme og et pænere udtryk, men bliver tungt og mørkt i regn. Læder er det dyreste og tungeste valg — til gengæld er en læderbomber det eneste materiale i gruppen, der bliver pænere med årene i stedet for mere slidt.
Kig efter stoffets vægt frem for navnet. En tynd nylonbomber og en tyk nylonbomber er to helt forskellige jakker, selvom materialebetegnelsen er den samme.
Sjældent, og det er den største misforståelse ved den her jakketype. En klassisk bomber jakke er en overgangsjakke. Det korte snit lader kulden nå ryggen og lænden, og de fleste modeller har et foer, der er tyndt nok til, at jakken hører til i det danske forår og efterår frem for i januar.
Der findes vatterede og kraftigt forede bomberjakker, som klarer koldere vejr, men så mister de en del af det slanke snit, der er hele pointen. Vil du have en jakke til vinteren, er du sandsynligvis bedre tjent med en parka — og så en bomber ved siden af til resten af året.
Bomberjakken skal sidde tæt i linningen og løsere over brystet. Ribkanten skal ligge på hoftebenet — ikke over navlen og ikke nede over bagdelen. Sidder linningen for højt, ser jakken forkert ud uanset kvaliteten, og det er den detalje, folk oftest rammer skævt.
Ærmernes rib skal slutte ved håndleddet. Skuldersømmen skal ligge på skulderkanten, medmindre jakken bevidst er oversized. Og så skal du kunne lyne den helt op og stadig bevæge armene — kan du ikke det, er den for lille, selvom den ser fin ud åben.
Tænk over, hvad du har på indenunder. En bomberjakke, der passer perfekt over en t-shirt, er stram over en hættetrøje. Skal jakken kunne rumme et lag mere, så gå en størrelse op — ribkanten giver alligevel en del af den tilpasning, en anden jakke ville mangle.
De militære forlæg kommer i en gråligt grøn farve, og den er stadig den mest genkendelige bomberfarve. Sort er det mest alsidige valg og det, der lettest går til resten af garderoben. Marineblå ligger tæt på sort i brugbarhed uden at være helt så anonymt.
Skal jakken kunne bæres til det meste, så vælg mørkt og enfarvet. Skal den være et statement, er det her, du kan tillade dig at gå den anden vej — men vær opmærksom på, at en bomber jakke i en stærk farve bliver husket, hver gang du har den på.
Lynlåsen er det første, der går i stykker på en billig bomberjakke. Prøv den, hvis du kan: den skal køre jævnt uden at hænge. En lynlås fra en kendt producent er ofte et tegn på, at der er tænkt over resten også.
Ribkanten er det andet svage punkt. Slap rib, der ikke springer tilbage, når du strækker den, bliver kun slappere med tiden — og en udslidt linning kan ikke rigtig repareres. Kig også efter, om syningerne er lige, om foeret er syet fast uden at trække, og om lommerne har en fornuftig dybde. Mange bomberjakker har en lille lynlåslomme på venstre ærme; det er et arvestykke fra flyverjakkerne, og på pæne udgaver er den funktionel frem for dekoration.
Snittet er stort set det samme, men proportionerne er forskellige. Damemodeller er typisk kortere i ærmet og smallere over skuldrene, og linningen sidder ofte lidt højere. Herremodeller er bredere over bryst og skuldre.
I praksis køber mange på tværs, netop fordi bomberjakken tåler at sidde løst. Er du i tvivl, betyder skulderbredden mere end etiketten — passer skulderen, kan resten som regel bæres.
Spændet er stort. De billigste bomberjakker er tynde polyesterjakker med enkelt foer og en simpel lynlås — de fungerer en sæson eller to, men tåler ikke daglig brug over år.
Mellemklassen er, hvor de fleste bør lande: ordentligt nylon, en lynlås der holder, rib der springer tilbage, og et foer der gør jakken brugbar i det danske vejr. I den dyre ende betaler du for læder, for tunge militære specifikationer eller for et navn — og her er det værd at være ærlig om, hvad du betaler for.
Følg vaskemærket — det er ikke et tomt råd her, for materialerne i kategorien kræver vidt forskellig behandling. En nylonbomber kan ofte vaskes skånsomt i maskinen, mens uld og satin typisk skal renses, og læder aldrig må i maskinen.
Undgå skyllemiddel i tekniske stoffer, og undgå tørretumbleren, som kan skade både foer og ribkant. Hæng jakken på en bøjle med skulderbredde frem for at proppe den sammen — ribkanten husker, hvordan den har ligget. En læderbomber har godt af at blive plejet med et middel beregnet til formålet, og af ikke at stå i direkte sol.
Nej. Nylonmodeller tåler en byge, fordi stoffet er tætvævet, men jakken har ikke tapede syninger og er ikke bygget til vedvarende regn.
I uld eller læder, ja. En nylonbomber trækker udtrykket i en mere afslappet retning, uanset hvad du har indenunder.
Det er en rest fra de militære flyverjakker, hvor det orange foer kunne vendes udad som et synligt nødsignal. I dag er det en designdetalje.
Det afhænger helt af materialet og af lynlåsen. En ordentlig nylonbomber kan holde mange år ved almindelig brug, mens de tyndeste modeller sjældent overlever mere end et par sæsoner.